Loge nr 50 Bergensiana. Bergen

Stiftet 26.10.1956

Navnet henspiller på to for Bergen betydelige personligheter. Den ene er komponisten, fiolinisten og dirigenten Johan Halvorsen (1864 -1935). Han var bl.a kapellmester for Harmonien i Bergen. Vi kjenner ham kanskje best fra "Bojarenes inntogsmarsj", mens bergenserne nok tenker mest på rapsodien "Bergensiana".

Dette fører oss til den neste personen, Johan Nordahl Brun (1745 -1816), dikter og teolog, født i Bergen. Hadde flere prestestillinger i Bergen til han ble biskop i 1804.  I studietida i København var han en av drivkreftene i Det norske selskab.  Medlemmene drømte om Norge som egen stat og var fulle av øl og hjemlengsel. Om kraftpatriotismen vitner to av hans sanger, "For Norge, Kæmpers Fødeland, vi denne skål uddrikke", også kalt Norges første nasjonalsang.  Og Bergens nasjonalsang "Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde". Den synges på melodien fra Bergensiana.

For å illustrere kraftpatriotismen fra den gang tillater jeg meg å gjengi diktet "Udsigter fra Ulrikken"

Jeg tog min nystemte Cithar i Hænde,
Sorgen forgik mig på Ulrikkens Top;
Tænkte paa Bauner, om de skulde brænde,
Og byde Mandskab mod Fienden op;
Følede Freden, blev glad i min Aand,
Og greb til min Cithar med legende Haand.

Værdige gamle Graaskaldede Bjerge,
I, som omringe min Fædrene-Bye,
I, som saa mangen en Torden afværge,
Og sønderbryde electriske Skye.
Yndig er Dalen, I hegne mig ind,
Og Foraar og dalen oplive mit Sind.

Herfra fortryllende Syner jeg skuer,
Lungegaards Vandet, den Slette saa blaa,
Nyegaards Alleens løvkronede Buer,
Derunder prydede Skjønne at gaae,
Deromkring Markens dens festlige Dragt,
Det Guld i det Grønne den blomstrende Pragt.

Tæt ved mig Alrikstads dobbelte Slette,
Kongeborg fordum og brugbar til Strid,
Skjøn afNaturen om Fortrin vil trætte
Med selve Nygaard, som prunker med Flid;
Der løb fra Svartedig skummende Aae,
Der saae jeg Møllehjul flittig at gaae

Bedre frem Bergen, det handelens Sæde.
Strækkende Arme om seilbare Vaag
Derhen høifarmede .Jægter med Glæde
Rustes hver Sommer til dobbelte Tog.
Derfra gaae Skibe saa vide om Land.
Der kjøber. der sælger, der handler hver Mand

Eder seer jeg Skoven av Masteme høie.
Handlende Stuers bredvaiende Flag.
Vippebom seer jeg sig flittig at bøie,
Flittig at hæve.-Tangentemes Slag
Paa dette Handels -Claveer gav Musikk
Og Vare af Skudeme dandsende gikk.

Nu tog jeg Vand af den springende Kilde,
Hvorudaf Oldtidens Kæmpeslægt drak.,
Når de lykønske sit Fødeland vilde,
Sværdet af Skeden tillige de trak;
Vee den, saa sang de, saa synger jeg og,
Den Nidding, som Sværd imod Fødeland drog.

Freden, o, Bergen din Rede beskjerme,
Sornmerens Krone hver Ager med Brød.
Ilden og Sværdet Dig aldrig fornærme,
Havet Dig aabne sit frugtbare Skjød.
Da mellem Bjergene syv skal du staae.
Naar nybaget Kjøbstæd i Luften maa gaae.

Jeg drak. den Skaal, som mig Ulrikken skjenkte,
Drikker den samme, I, som have Viin.
Hver, som oprigtig mod Fødebye tænkte,
Lot denne Munterheds Skaal være sin.
Held for vort Bergen, vort Fødeland Held,
Gid alting maa blomstre, fra Fjere til Fjeld.

Logens segl. Fjellet Ulriken